fjern søgeboks

Ugens tip: ”Fast track” ved håndtering af sygefravær

'Fast track'-behandling af sygemeldinger kan betyde hurtigere tilbagevenden til arbejdspladsen. Læs mere om 'Fast track' og anbefalingerne fra Friskolernes Hus.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
31.01.18

Hvis der er risiko for at et sygefravær kommer til at vare i mere end 8 uger er det en fordel at anmode om ”Fast trackbehandling” af sygemeldingen. Det betyder nemlig at opfølgningssamtale med kommunen kommer hurtigere i gang, og dermed kommer indsatsen for en hurtig tilbagevenden også hurtigere i gang. Fast trackbehandling kræver samarbejde med medarbejderen – den ansatte er ikke forpligtet til at indgå i Fast trackbehandling.

Du kan læse mere om 'fast track'-behandling <link https: www.friskoler.dk fileadmin filer dansk_friskoleforening filarkiv skolens_administration administration_og_ledelse naar-en-medarbejder-melder-sig_syg_pdf.pdf _blank external-link-new-window internal-link>på Dansk Friskoleforenings hjemmeside her. 

Anbefalinger: Udover Fast track anbefaler Friskolernes Hus

  • At skolen anmelder sygefravær – med henblik på sygedagpenge refusion – tidligt i sygefraværet. Gerne efter 2 uger – i stedet for at vente. Fristen for anmeldelse er 5 uger.
  • At konsekvent anvendelse af Fast Track er en god ide – og derfor bør man overveje at tage det op i personale-/sygepolitikken.
  • At skolen i sin personale-/sygepolitik har klare retningslinjer for både sygemelding og raskmelding.
  • At skolen – når man modtager henvendelse fra Jobcentret, fx om at kommunen påtænker at stoppe sygedagpengene – anmoder om aktindsigt. Det har skolen krav på idet skolen er part i sagen.
  • At skolen generelt bestræber sig på en tidlig indsats. Fx findes der nederst på anmeldelsesformularen 3 spørgsmål – bl.a. om der er forsøgt omplacering – hvor arbejdsgiversbesvarelse kan fremme sagsbehandlingen; men som ofte springes over af arbejdsgiver.  

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12