Nu er der hjælp at hente i en gratis sikkerhedspakke, som Digitaliseringsstyrelsen har lanceret i et samarbejde med Danske Regioner og KL.
Formålet med sikkerhedspakken er at informere lærere og pædagogisk personale om informationssikkerhed og hjælpe dem med at håndtere fortrolige informationer, samt håndtere oplysninger på digitale platforme på en sikker måde.
Pakken består af en plakat og pjece, som kan printes og sættes op i fx forberedelsesrum og andre relevante arbejdssteder. Endvidere findes en power-point, en quiz, e-læring og en kort film, som skolens ansatte kan se og bruge.
Sikkerhedspakken kan findes HER
Generel information om sikkerhedspakken kan findes HER
Den øgede digitalisering i skolens hverdag – både i forbindelse med undervisningen og i kommunikation og administration – betyder, at skolens ledelse skal have fokus på at skabe en god sikkerhedskultur blandt lærere og pædagogisk personale, samt naturligvis i administrationen.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
06.03.19