fjern søgeboks

Ungdomshøjen - de unges scene på Folkemødet

De unge får deres egen scene – Ungdomshøjen - på dette års folkemøde. Det skal understøtte de unges stemme og den ungdomspolitiske dagsorden.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Presse & politik
06.06.18

Højskolerne, Efterskolerne, Friskolerne og DUF har på initiativ fra Foreningen Folkemødet fundet sammen om at skabe en ungdomsscene på dette års Folkemødet på Bornholm.

"Den ungdomspolitiske dagsorden er ikke særlig fremtrædende på Folkemødet. Arrangørerne og Foreningen Folkemødet ønsker med Ungdomshøjen at skabe et rum for unges udfoldelse og stemme. Tanken er ikke at lave et isoleret sted, som kun er til og for unge, men at skabe et frit og eksperimenterende rum for unges udfoldelse til inspiration for alle andre på Folkemødet," lyder det i en fælles udtalelse fra organisationerne bag.

Varm op med Demokrati-fitness, reflekter med RAPOLITICS, lyt til podcast direkte fra en teenagehjerne og mød de ukendte unges fortællinger. Bland dig i debatten om motivation og karaktergivning i skolen, som Svaneke Friskole og Steinerskolerne i Danmark står for. Eller giv dit besyv med, når Ungdommens Røde Kors lægger op til den store opgørelse over unges demokratiske engagement anno 2018.

Ungdomshøjen er mere end en scene. Det er et sted du kan være. Kom og chill i strandstolene, når du har brug for et pusterum fra Folkemødets intense program.

Manifest
Som paraplyorganisationer repræsenterer arrangørerne børn og unge i forhold til uddannelse og interessevaretagelse. I et manifest for Ungdomshøjen, er der formuleret følgende formål for scenen:

  • Ungdomshøjen giver unge et hjem på Folkemødet 
  • Ungdomshøjen skaber et mødested med indhold, et sted hvor unge kan møde unge
  • Ungdomshøjen giver en platform til de unge, der ikke selv har en stærk stemme
  • Ungdomshøjen styrker unges demokratiske selvtillid
  • Ungdomshøjen tilbyder refleksion over de mange input, man får på Folkemødet
  • På Ungdomshøjen er det de unge, der definerer dagsordenen, og giver mikrofonen videre til andre unge og til voksne
  • Ungdomshøjen er for og til unge, og alle andre som har en interesse i det, der fylder hos unge
  • På Ungdomshøjen ser man fremad, på unges egne præmisser

Ungdomsscenen henvender sig til unge i alderen 14-24 år. <link https: program.folkemoedet.dk external-link-new-window internal-link>Se programmet for Ungdomshøjen.

Kontakt

Daniel Aleksander Kern
Koordinator for Ungdomshøjen
20270881, <link>dk@ffd.dk 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12