Det er gift for et samfund, når folkevalgte hujer med på en folkestemning

Af Peter Bendix Pedersen, formand, og Maren Skotte, kommunikationschef, Dansk Friskoleforening

Morten Weiss-Pedersen (K) har begået et debatindlæg i Fyens Stiftstidende den 22. juni. Heri fastslår han, at friskoleloven udnyttes på det groveste af friskoler, der hviler på muslimske værdier. Morten Weiss kommer frem til konklusionen, der for en Konservativ må føles temmelig udansk - "Vi skal dokumenteret og målrettet diskriminere skoler, der har rødder i en fundamentalistisk civilisation langt væk fra de værdier, der bærer sekulære og oplyste vesteuropæiske nationer herunder Danmark".

Er vi nået derhen, hvor folkevalgte opfordrer til diskrimination af bestemte mennesker?

Debatindlægget er fra ende til anden voldsomt tendentiøst og omtaler muslimske friskoler som skoler, der er "skudt op som svampe på en regnvåd græsplæne" og "kalder på en afklapsning i skikkelse af skolelukninger". Er det en værdig og saglig måde at formulere sig som politiker på? Og hvad bidrager den slags sprogbrug til?

Morten Weiss, bosiddende i Strib, henter med meget stor sandsynlighed sin 'viden' om muslimske friskoler i mediernes omtale af en stribe sager om disse skoler. Bliver man mon klædt godt på gennem pressens håndtering af disse opsigtvækkende sager? Har Morten Weiss ulejliget sig med at læse en eneste af de afgørelser, der er faldet? Eller mon ligefrem besøgt blot én af de 26 skoler, som han nu slår i hartkorn?

Den velrenommerede journalist og forfatter Lea Korsgaard siger, at journalistikken er overfokuseret på konflikt og at det smitter af på politikken. Hun har endda udgivet en lille bog med syv råd til, hvordan man som medieforbruger gebærder sig i en verden fyldt med falske nyheder, halve sandheder og hele konspirationer.

Friskoler, muslimske eller ej, der ikke overholder loven skal have frataget statstilskuddet. Det er indlysende, og burde være unødvendigt at understrege. Men det er det desværre, fordi vi har fået skabt os en debat om disse skoler, som er ekstremt følelsesladet og polariseret. Min pointe er, at det statslige tilsyn skal føres efter strenge, uvildige kodekser. Men, jeg vil ikke være med til at udskamme bestemte befolkningsgrupper på forhånd.

Der er sandsynligvis ingen i kongeriget Danmark - uanset politisk tilhørsforhold, der er uenig med Morten Weiss i, at skoler, der overtræder friskoleloven skal lukke. Tilbage står, at den fynske politiker med debatindlægget fyrer op under en retorik og grove generaliseringer, som i bedste fald er et forsøg på en gratis omgang politisk medvinds-forargelse og i værste fald er medvirkende til at opsplitte vores samfund yderligere. Hvilket egentlig er ret så udansk. 

Ja, friskoleloven er generøs - for her i landet er retsind, lovsind, frisind og storsind bærende elementer i vores demokratiske selvforståelse. Frisind betyder, at man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale - og til frit at vælge livsform. Men frisind betyder ikke, at man skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som lige gode. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed. Frisind er, at den, der selv har en fast overbevisning, ikke blot kæmper for sin egen holdning, men også for andres ret til at have en anden opfattelse.

Så, er det frisindet målrettet at diskriminere skoler? Ifølge nudansk ordbog betyder 'diskrimination' - "negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race, etnicitet, alder, seksuel orientering samt fysisk og psykisk handicap".

Det føles egentlig ret forkert - og er det stik modsatte af frisind- at en folkevalgt politiker bevidst vil negativt forskelsbehandle - formodentligt endda på et snævert vidensgrundlag. Hvem er de næste, der skal diskrimineres ifølge Morten Weiss? 

Det er gift for et samfund, når folkevalgte hujer med på en folkestemning, der i sidste ende bærer kimen i sig til at opløse den frihed, vi alle ønsker at værne om. Det kræver, at vi alle sammen holder os pinligt bevidste om, hvad det er for historier, vi fortæller, hvad vi bygger vores viden på, og hvad vi vil bidrage til.

Bragt i Fyens Stiftstidende den 27. juni 2019