fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Friskoler advarer mod stramninger af tilsyn

Debatindlæg: Friskoler advarer mod stramninger af tilsyn

Af Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, peter(at)friskoler.dk, 40422027

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen mellem en bred vifte af Folketingets partier om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler på baggrund af en evaluering af tilsynsordningerne samt et forståelsespapir fra foråret 2016, som skal "dæmme op for ekstremistiske religiøse forkyndere i Danmark".

Debatten blev kickstartet af en udsendelsesrække på TV 2 om ekstreme muslimske prædikanter. Udsendelser, som i øvrigt efterfølgende er blevet kritiseret for at være stærkt tendentiøse og meget hårdt klippede.

Det foreliggende lovforslag er bygget op omkring en forståelse af, at langt de fleste frie grundskoler gør det godt, men at "nogle få skoler er udfordret særligt omkring arbejdet med frihed og folkestyre". I Dansk Friskoleforening mener vi ikke, det er hensigtsmæssigt, at en lov tager sigte på få udfordrede skoler, og vi frygter, at lovforslaget er udfærdiget på baggrund af en national og international politisk stemning, der er præget af mistænkeliggørelse af en særlig gruppe borgere.

Både Rambølls evalueringsrapport i marts 2015 om tilsynet på de frie grundskoler samt tilsynsberetning 2015 konkluderer, at tilsynet på friskoler og private grundskoler generelt set fungerer efter hensigten, dog med enkelte undtagelser med hensyn til tilsynsrapporternes kvalitetssikring samt uvildigheden.

Vi stiller os med andre ord uforstående over for nødvendigheden af en markant strammere lovgivning. Vi mener egentlig, at en justering og præcisering af allerede gældende lov havde været tilstrækkeligt.

Krav om demokratisk dannelse
Lovforslaget rummer en del småjusteringer, som er ganske uskadelige og helt udmærkede. Eksempelvis giver det god mening, at en person ikke kan vælges som tilsynsførende på en friskole eller privat grundskole, hvis vedkommende inden for de seneste fem år har været elev på skolen, forældre på skolen, medlem af skolens bestyrelse, har været ansat med videre.

Kravet om, at donationer over 20.000 kroner fremover skal dokumenteres og offentliggøres, er også et udmærket krav, som vil øge gennemsigtigheden, selvom tilsynsopgaven med dette forhold ikke bør ligge hos den/de tilsynsførende. Det kan i øvrigt gå hen og blive vanskeligt at finde egnede og interesserede tilsynsførende til friskoler og private grundskoler i lyset af støt stigende krav, som ikke helt modsvares af det forholdsvist symbolske honorar, denne tjans udløser.

Til gengæld er der tale om ganske vidtgående ændringer, når det foreslås, at friskoler og private grundskoler skal sikre eleverne "demokratisk dannelse" samt give mulighed for at inddrage eleverne i samtaler som del af tilsynet med en given skole, indsætte eksterne observatører i en bestyrelse, indhente "relevante oplysninger" ved diverse myndigheder med videre. Disse ændringsforslag piller ved flere centrale forståelser af, hvad friskoler og private grundskoler skal leve op til, og hvordan tilsynspraksis kan effektueres.

"Demokratisk dannelse" er ikke indskrevet som et formuleret krav i Folkeskoleloven, hvorfor det må forstås sådan, at friskolerne nu skal mere end, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det, mener vi, er ude af trit med intentionerne i Grundloven og traditionen for frie skoler.

I øvrigt er det uafklaret, hvad demokratisk dannelse betyder, og hvordan en skole vil blive erklæret udemokratisk, ligesom det bør afklares nøje, om ministeriets tilsynsvirksomhed vitterligt nu ikke blot har fokus på en given skoles faglighed - men hele skolens virke. For os at se er dette et skred i forhold til den hidtidige praksis, hvor tilsynet primært har været centreret omkring de faglige forhold.

Jeg mener, det er problematisk at sende en lov i høring, som indeholder helt centrale begreber, der ikke er defineret nærmere, men risikerer at rykke ganske markant ved hele tilsynspraksis og ikke mindst friskolernes og privatskolernes primære opgavedefinition.

Mistænkeliggørelse af en særlig gruppe borgere
Dansk Friskoleforening har 26 medlemsskoler med 100 procent flersprogede elever, og det er utvetydigt nogle af disse skoler, lovforslaget er møntet på. Samtidig er der ingen skoler i dette land, der har været udsat for et tilsvarende antal tilsynsrunder de seneste ti til 15 år.

16 (helt forskellige) friskoler og private grundskoler har været under særligt tilsyn i perioden 2000 til 2015. Skolerne kan groft set inddeles i fem grupper, hvoraf én gruppe er "skoler med muslimsk værdigrundlag". Af de 16 skoler har ni skoler mistet deres tilskud på baggrund af det særlige tilsyn - seks af disse havde muslimsk værdigrundlag.

I alle ni tilfælde er der tale om, at skolerne har mistet deres tilskud, fordi undervisningen som helhed eller i centrale fag ikke stod mål med folkeskolens undervisning. I ingen tilfælde har det mistede tilskud alene været begrundet i manglende opfyldelse af lovens krav om "frihed-og-folkestyre" eller i manglende mulighed for elevernes alsidige udviklingsmulighed. I ingen af tilfældene. Alligevel er det netop bekymringerne for frihed- og folkestyre-kravet, der nu fører til ikke blot en stramning, men også en nyfortolkning af dette krav.

Erfaringerne viser med al tydelighed, at tilsynet virker. Skoler bliver frataget tilskud, når de ikke overholder loven. Er det ren symbolpolitik?

Juridisk kulegravning af grundlovens §76 
Jeg kan ikke være uenig i, at vi skal have stor gennemsigtighed på friskoler og private grundskoler, og det er naturligvis indiskutabelt, at alle skoler skal efterleve loven. Men jeg er ked af, at vi ikke kan få en bedre begrundelse for, hvorfor man finder de aktuelle, markante stramninger nødvendige.

Vi er nu nået til et punkt, hvor der er grund til at undersøge nærmere, hvordan både tilsyn og statstilskud til friskoler og private grundskoler er knyttet til grundlovens §76, og hvad det indebærer, at friskoler og private grundskoler skal "stå mål med folkeskolen".

Dansk Friskoleforening har derfor taget initiativ til at få udarbejdet et juridisk responsum, som skal besvare, hvilket juridisk grundlag de frie grundskoler står på i dag, og hvilket fortolkningsrum grundlovens §76 efterlader. Dette responsum vil blive fremlagt ved en høring på Christiansborg. Vi er nødt til at få kortlagt disse forhold.

Lad os holde fast i, at vi i Danmark har frie skoler - ikke på grund af en bestemt skolepolitisk opfattelse, men på grund af en bestemt særlig dansk demokratiopfattelse med plads til mangfoldighed. Vi skal passe på åndsfriheden og mindretalsbeskyttelsen i dette land. Det er dét, der gennem mere end 150 år har skabt den skoletradition, vi kender, og som er enestående i verden.

Læs lovforslaget samt Dansk Friskoleforenings høringssvar

Bragt i Altinget, 26. august 2016 

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12