fjern søgeboks

Arbejdsmiljørepræsentant (AMR)

Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR)

Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser på skolen. Dvs. repræsentanten dækker alle ansatte uanset arbejdsforhold, faglige tilhørsforhold mv.

Valget gælder for 2 år, men kan efter aftale mellem skolens ledelse og de ansatte forlænges til højst 4 år.
Der vælges ikke suppleanter for arbejdsmiljørepræsentanter.

Er arbejdsmiljørepræsentanten fraværende i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder, kan der vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsmiljørepræsentanter er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter.

Skolen skal afholde eventuelle udgifter i forbindelse med arbejdsmiljørepræsentanternes hverv og godtgøre arbejdsmiljørepræsentanternes tab af indtægt.
Deltagelse i arbejdsmiljøudvalgsmøder medregnes i arbejdstidsopgørelsen.

Manglende arbejdsmiljørepræsentant
Det er vigtigt, at de ansatte vælger en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter, for at arbejdet i AMO kan fungere efter hensigten. Det er vigtigt, at de ansatte er motiverede, involverer sig og opfylder deres forpligtelse til at deltage.

Skolens ledelse skal derfor gøre en stor og løbende indsats for at få de ansatte til at deltage i det organiserede arbejdsmiljøarbejde og dermed vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Det er ikke nok, at arbejdsgiveren henvender sig til de ansatte én gang. Arbejdsgiveren har pligt til løbende at opfordre til valg og til at forsøge at få de ansatte til at deltage i arbejdsmiljøarbejdet.

Hvis det ikke lykkes at få valgt en arbejdsmiljørepræsentant, fungerer arbejdslederen og formanden alene, indtil de ansatte på et senere tidspunkt har valgt en repræsentant. Arbejdslederen og formanden fungerer også alene, hvis arbejdsmiljørepræsentanten er fraværende på grund af fx sygdom eller ferie.

Kontakt os

Ring til Friskolernes Hus
62 61 30 13
Ole Carl Pedersen
Skriv til mig
ole-c(at)friskoler.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12