fjern søgeboks

Christiansø

Unik mulighed for at arbejde på Danmarks mindste ikke lukningstruede skole.

På Danmarks østligste punkt, mellem klipper og vand, med udsigt til Bornholm og Danmarks største koloni af gråsæler, ligger der en lille skole i en idyllisk gammel skolebygning.

På skolen går 16 søde børn fra 0.-7- klasse sammen med 4, men snart kun 3 lærere. Vi mangler derfor dig og din familie.

Drømmer du om mere nærhed, mindre stress og larm, mere mening og mere nærvær, både med din egen familie, kollegaer og børn, har du nu mulighed for, at arbejde et sted, der ikke ligner noget andet i Danmark. Muligheden for nogle års eventyr.

Christiansø er to små øer i Østersøen som huser små 100 mennesker, heraf 16 skolebørn, og centralt for øens liv, finder vi skolen. Her er kort fra tanke til handling. Mulighed for at undervise i mindre grupper, og bringe den altid nærværende natur i spil. Vi rejser på lejrskoler flere gange årligt, og får masser af inputs udefra, og kommer dybere end mange andre steder.

Du er idérig og ikke bange for, at tænke ud af boksen. Vi håber du elsker indskolingsdansk. Hertil ønsker vi os tysk og idræt, men andre kombinationer er også velkomne.

Vi kan ikke tilbyde en fuldtidsstilling, men da Christiansø er ejet af Forsvarsministeriet og underlagt statens administration, betaler øens beboere ikke kommuneskat. Det betyder, at familier på Christiansø ofte ikke behøver to fuldtidsindkomster.

Din partner skal kunne se muligheder frem for begrænsninger, da vi ikke kan garantere arbejde til jer begge to. Til gengæld er der mange muligheder for supplerende indtægt i sommermånederne, hvor øen besøges af et stort antal turister. Måske har I også mulighed for at kunne medbringe distancearbejde. En løsning, der bruges af flere familier på øen.

Ønsker du at høre mere, når stillingen bliver slået endeligt op, kan du kontakte skoleleder Niels Kofod enten pr. telefon på 23921024 eller pr. mail på skoleleder(at)christiansoe.dk.

Kontaktinformation:

Christiansø Skole
Christiansø 4
3760 Gudhjem



Tilføjet:
11. marts 2024

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12