fjern søgeboks

kursus

Lederteamet på kombinerede skoler

Kursusdag for ledelsesteamet på kombinerede efter-, fag-, høj- og friskoler

EFTERSKOLERNE og FRISKOLERNE tilbyder en kursusdag for det samlede lederteam på de kombinerede skoler.

Det er lykkes os at få Thomas Lundby og Morten Henriksen fra konsulentfirmaet IMPAQ til at afvikle en kursusdag, hvor indholdet tager udgangspunkt i deres nyeste bog ’Det frygtløse lederteam’. Thomas og Morten har i flere år undervist på kurser for nye ledere i efterskolerne.

Hent program

Styrk det samlede lederteam!
Med kurset får I: 

  • øget viden om lederteam og lederteamudvikling
  • øget og fælles indblik i eget lederteam
  • dialog om samarbejdet i eget lederteam
  • inspiration fra andre lederteam
  • lavet en indledende plan for de næste skridt ift. jeres udvikling i lederteamet

Dagen er målrettet øverste ledere og øvrige ledere på de kombinerede skoler. Tanken er, at det samlede lederteam deltager, så I får det bedste udgangspunkt for at arbejde videre med udvikling af teamet derhjemme.

I introduktionen til bogen 'Det frygtløse lederteam' står således:
"Lederteamets mod til ærlighed starter med psykologisk sikkerhed og læring

Lederteam er rollemodeller for organisationer. Modige lederteam, der udviser fælles ansvarlighed og ærlighed, skaber typisk velfungerende, sunde og lærende organisationskulturer. Usunde lederteam, hvor tillid og koordinering er fraværende, smitter til gengæld hele organisationer med silodannelse, politiske spil, fagmonopolisme og konflikt."

Forud for kurset bedes alle gennemføre en online ’LæringsQulturProfil’; en online lederteamprofil. Resultatet heraf vil danne baggrund for gruppens arbejde på selve kurset. Læs introduktion til 'LæringsQulturProfil' her.

Som afslutning på dagen vil alle deltagere modtage et eksemplar af bogen.
Hermed får I en unik mulighed for at bruge kursusdagen til at videreudvikle samarbejdet i jeres lederteam hjemme på skolerne.

Om underviserne:
Morten Novrup Henriksen er uddannet psykolog og er specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi. Derudover har han en grunduddannelse i filosofi fra Syddansk Universitet. Morten Novrup Henriksen er medstifter og partner i det erhvervspsykologiske konsulenthus IMPAQ. Her arbejder han med en bred vifte af erhvervspsykologiske opgaver, herunder særligt med lederteam. Morten Novrup Henriksen er medforfatter til bogen Frygtløs ledelse (2016) og er en flittigt anvendt foredragsholder. Han underviser desuden i ledelse på Copenhagen Business School.

Thomas Lundby er uddannet psykolog og specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi. Derudover har han en bachelor i idræt. Thomas Lundby er medstifter og partner i det erhvervspsykologiske konsulenthus IMPAQ. Her arbejder han med en bred vifte af erhvervspsykologiske opgaver, herunder særligt med lederteam og organisationsudvikling. Han er medforfatter til bogen Frygtløs ledelse (2016) og en flittigt anvendt foredragsholder. Han underviser desuden i ledelse på CBS.

Det amerikanske forlag Routledge har netop besluttet af udgive bogen ’Frygtløs ledelse’ i USA.  


Program:

08.30 Kaffe/te med morgenbrød 

09.00 Velkomst 

09.10 Oplæg om lederteam v/IMPAQ

10.10 Kort pause

10.20 Dialog om status og dynamikker i eget lederteam

11.20 Videndeling på tværs

12.00 Frokost

12.45 Opsamling i eget team

13.45 Pause

14.00 Dialog om planer for næste skridt

15.00 Opsamling i plenum

16.00 Tak for i dag

________
OBS: Tilmelding sker via FRISKOLERNEs online medlemsportal. Har I ikke tidligere deltaget på et af vore arrangementer, så send en mail til kurser(at)friskolerne.dk, så tilmelder vi jer. 
Skriv navne og individuelle emailadresser samt titel/funktion i mailen. Ønskes der vegetarkost eller er der andre kosthensyn, så skriv også det i mailen. 

Pris er inkl. ’LæringsQulturProfil’ og et eksemplar af bogen ’Det frygtløse lederteam’ til hver deltager.
Tilmeldingsfrist: 21.10 2019

Har du spørgsmål til dagen og indholdet, så kontakt Peter Mondrup, 
Friskolernes Hus på T: 62613013 eller peter-m(at)friskolerne.dk


Kontakt Friskolernes Hus

62 61 30 13
kursus@friskolerne.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12