Det får betydning for planlægningen af skoleåret – såvel med hensyn til den enkelte lærers opgaver som med hensyn til, hvor mange ansatte, der er behov for. Med andre ord er det noget, som skal tages i betragtning allerede fra den tidlige begyndelse af planlægningen af det kommende skoleår.
Den nye ferielovs betydning for lærernes arbejdstid
Den nye ferielov betyder, at der i sommeren 2020 vil være færre feriedage til rådighed, end vi normalt kender det. Det skyldes, at ferieoptjeningsperioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 er forkortet til 8 måneder mod normalt 12 måneder.
Ferie optjent i denne periode skal afvikles i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020 og danner dermed grundlag for antallet af feriedage i sommeren 2020.
I overenskomsten er ferie planlagt som 20 dage i juli og 5 dage i august, men i sommeren 2020 er der alene 16,64 dage til rådighed. De resterende dage (op til 25 feriedage) optjenes i perioden den 1. september 2020 til den 31. december 2020. Det reducerede antal feriedage slår igennem i nettoårsnormen således:
- Skoleåret 2019/20: 1712,06 arbejdstimer.
- Skoleåret 2020/21: 1716,80 arbejdstimer.
Udgangspunktet er således, at der i skoleåret 2019/20 er 24,86 flere arbejdstimer til rådighed, og i skoleåret 2020/21 er der 37 arbejdstimer mere til rådighed pr. fuldtidsansat alene på baggrund af det lavere antal feriedage. På den måde kan man tale om, at der frigøres en stor portion timer, som man skal tage stilling til anvendelsen af. For en 2-sporet skole med 30 lærere er værdien af den ekstra arbejdstid skønsmæssigt ca. 475.000 kr.
Der er således tale om en velkendt situation, hvor lærernes arbejdstid varierer fra år til år - blot vil der være tale om et større udsving end normalt. Et samlet overblik over udviklingen i nettoårsnormen i de kommende år ses nedenfor.
Varsling af ferie 2020
Skoler tilrådes at meddele skolens ansatte, at der i sommeren 2020 afholdes 16,64 feriedage som de sidste dage af juli måned, og at øvrige fridage i juli og august tildeles som 0-dage. Dette skal ske senest med udgangen af marts 2020. I samme moment opfordres skolerne til at offentliggøre elevernes ferieplaner for sommeren 2020, således at lærerne kender længden for skolens ferieperiode.
Endvidere skal vi opfordre til, at skolen, i god tid inden sommerferien i år, melder ud om 0-dagenes placering i de kommende år, således at lærere og børnehaveklasseledere kan planlægge ferier og fridage som sædvanligt, fx i forbindelse med uge 42, jul og nytår, vinterferie og påske. Anbefalingen fra FRISKOLERNE, FSL og de øvrige skoleforeninger er, at 0-dagene i de kommende år placeres som sædvanligt – med mindre særlige lokale forhold medfører, at man aftaler eller beslutter noget andet, hvilket i så fald bør ske i god tid.
Arbejdstid i skoleårene 2019/20 og 2020/21
Udgangspunktet er herefter, at ledelsen går i dialog med skolens lærere, eventuelt gennem samarbejdsudvalget, for at drøfte, hvilke muligheder der er for den frigjorte arbejdstid, herunder konkrete ideer til pædagogiske projekter eller lign. Dette kunne indebære et eller flere af nedenstående elementer:
- Skolen iværksætter et eller flere pædagogiske projekter i skoleåret 2019/20 og/eller 2020/21, idet netop den frigjorte arbejdstid muliggør sådanne ekstraordinære projekter.
- Skolen iværksætter én eller flere pædagogiske dage.
- Skolen planlægger med anden øget aktivitet for den enkelte medarbejder i de 2 skoleår.
I planlægningen skal skolen være opmærksom på, at arbejdstiden skal søges jævnt fordelt over året, og at tillidsrepræsentanten skal inddrages i overvejelserne om arbejdstidens planlægning.
Skolen kan desuden gå i dialog med den enkelte lærer og drøfte, hvordan den frigjorte arbejdstid skal planlægges - herunder om den enkelte lærer, forud for skoleårets begyndelse, ønsker planlægning af særlige dage (særlige feriedage, omsorgsdage, restbarsel etc.) på 0-dage, således at arbejdstiden kun øges marginalt i de pågældende skoleår. Herudover kan det aftales, at overført overtid fra det forudgående skoleår kan benyttes til at reducere arbejdsbelastningen.
Endelig skal skolen være opmærksom på udsvingene i årsnormen i forbindelse med eventuelle stillingsopslag for de kommende skoleår.
Arbejdstimetal i de kommende skoleår
|
| 2018/19 | 2019/20 | 2020/21 | 2021/22 | 2022/23 | 2003/24 |
Dage i normperioden | 365 | 366 | 365 | 365 | 365 | 366 | |
Lørdage-søndage | 104 | 104 | 105 | 105 | 104 | 104 | |
Feriedage | 25 | 21,64 | 20 | 25 | 25 | 25 | |
Faste søgnehelligdage | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | |
Forskydelige søgnehelligdage: | 3 | 3 | 2 | 0 | 1 | 3 | |
1. juledag, 25. dec. | Tirs. | Ons | Fre. | Lør. | Søn. | Man. | |
2. juledag, 26. dec. | Ons | Tors | Lør. | Søn. | Man. | Tirs. | |
Nytårsdag, 1. jan. | Tirs. | Ons. | Fre. | Lør. | Søn. | Man. | |
Arbejdsdage i alt | 227 | 231,36 | 232 | 229 | 229 | 228 | |
Arbejdstimer | 1679,80 | 1712.06 | 1716,80 | 1694,60 | 1694,60 | 1687,20 |