fjern søgeboks

Friskole i mediernes søgelys

Tvivl om uafhængighed på grund af ekstern investor.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Presse & politik
19.06.17

Nord Vest Privatskole i København er kommet i mediernes søgelys, fordi en ekstern muslimsk investor har købt bygningerne, som skolen lejer sig ind i. Medierne sår tvivl om skolens uafhængighed samtidigt med, at to tidligere lærere fra skolen kritiserer skolen for at ændre lærebøgerne m.v.

"Sagen skal undersøges nærmere, for med de oplysninger jeg har kunnet læse mig til på nettet, er det meget vanskeligt at vurdere, om der er et problem. Friskoler må jo gerne leje bygninger, men de skal selvfølgelig være uafhængige i deres virke", siger Peter Bendix Pedersen, som er formand i Dansk Friskoleforening.

Friskolernes tilsynssystem er blevet justeret over de senere år - senest i efteråret 2016, hvor kravet om demokratisk dannelse kom ind i loven, og der blev sat streg under det såkaldte dekorumkrav, som omhandler, at skolens bestyrelse skal sikre, at de ansatte på en fri- eller privatskole lever op til normer for agtelse, anseelse og tillid - også personlige handlinger udenfor hvervet som eksempelvis lærer eller leder.

Bred vifte af tilsynsniveauer på friskoler
Friskoler har flere niveauer af tilsyn - helt fra skolens egne certificerede tilsynsførende til ministerielle tilsynsformer med tilhørende forskellige værktøjer. I sidste instans kan en friskole blive frataget retten til at være en fri skole. 

"Historien viser, at der er indimellem er nogle skoler, der må lukke, fordi de af den ene eller anden grund ikke lever op til loven. Det viser jo, at tilsynet fungerer, som det skal. Jeg har lige været til folkemøde på Bornholm, hvor der bliver talt meget om, at vi skal sikre os grundige oplysninger, før vi konkluderer og dømmer. Det vil jeg gerne appellere til i denne sag også. Samtidigt står det naturligvis klippefast, at loven skal overholdes. Ellers skal skal en skole ikke have statstilskud", siger Peter Bendix Pedersen.

<link http: www.uvm.dk frie-grundskoler tilsyn external-link-new-window internal-link>Se mere om de generelle tilsynsregler for fri- og privatskoler

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12