Aftalen indeholder også mulighed for, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om obligatoriske sprogprøver for elever i 1.–9. klasse, der modtager undervisning i dansk som andetsprog.
For at aftalen kan blive til virkelighed, skal der lovændringer til. Undervisningsministeriet har sendt et lovforslag, der omsætter den politiske aftale til lov, i høring.
Hvilke skoler handler det om?
Kravet om ovennævnte obligatoriske sprogprøver omfatter skoler, hvor mere end 30% af eleverne bor i et boligområde, der mindst én gang inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder. Det betyder, at skolernes elevpopulation skal analyseres 3 år bagud med hensyn til elevernes bopæl.
Listen over udsatte boligområder udarbejdes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og offentliggøres hvert år i januar måned. Denne liste vil Undervisningsministeriet lægge til udarbejdelsen af en liste over hvilke skoler, der i det kommende skoleår vil være omfattet af de nye bestemmelser.
Konsekvens af vedvarende dårlige resultater
Et hovedpunkt i aftalen er, at undervisningsministeriet kan gribe konsekvent ind over for folkeskoler og ungdomsuddannelser, der vedvarende har dårlige resultater. Disse skoler skal arbejde efter en handlingsplan med tilhørende mål, som er godkendt af ministeren med henblik på at rette op på de dårlige resultater.
Hvis de pågældende skoler ikke indfrier disse mål inden for en treårig periode, kan den yderste konsekvens bestå i lukning af den pågældende folkeskole eller ungdomsuddannelse.
De nye regler træder først i kraft efter næste folketingsvalg
De nye regler om obligatoriske sprogprøver vil tidligst træde i kraft efter det kommende folketingsvalg. Det fremgår nemlig af lovforslaget, at det er undervisningsministeren, der fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af disse bestemmelser. Tidspunktet vil være efter den 1. juli 2019, da hele loven som sådan først træder i kraft på dette tidspunkt.
Årsagen til denne fremgangsmåde er respekt for de dele af folkeskoleforligskredsen, som ikke har ønsket at tiltræde den politiske aftale bag lovforslaget. Hvorvidt dette giver en ny undervisningsminister mulighed for ikke at sætte bestemmelserne i kraft i praksis, vides endnu ikke.
I friskoleloven indsættes de nye bestemmelser som en ny § 11 a og en tilføjelse til § 5, stk. 6 med henvisning til folkeskoleloven.
Inden forslaget kan vedtages, forestår der nu en længere proces med behandling af de mange høringssvar – heriblandt også Dansk Friskoleforenings høringssvar – og derefter behandling i Folketinget og Uddannelsesudvalget. SkoleNyt følger processen og vil orientere nærmere, når der er væsentligt nyt. En detaljeret orientering følger, når lovændringerne er vedtaget og skal implementeres.
