Den politiske aftale fra 7. november 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indeholdt 10 punkter, der har til formål at give bedre rammer for og dermed styrke tilsynet med de frie grundskoler, som det hedder i politikernes "aftale-sprog". De fleste andre vil nok sige, at der er tale om endnu en omgang stramninger udløst af en kombination af modvilje mod muslimske skoler og enkeltstående tilfælde af misbrug af lovgivningen, som allerede har ført til lukning af skoler ved anvendelse af de nugældende regler.
Aftalen er omsat i et udkast til lovforslag, der har været i høring i december måned. Høringen afsluttes den 5. januar, og lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i februar måned med henblik på at træde i kraft den 1. maj 2018. En stor del af de nye stramninger er midlertidige og ophører igen i 2029 - med mindre, selvfølgelig, de forlænges eller gøres permanente ved ny lovgivning. Hovedpunkter i det kommende lovforslag kan på baggrund af høringen forudses at være:
- En ny midlertidig godkendelsesordning i forbindelse med oprettelse af en fri grundskole. Godkendelsesordningen bygger ovenpå og supplerer den allerede eksisterende anmeldelsesordning for nye skoler, som fortsat vil være gældende. Ordningen indebærer, at Undervisningsministeriet skal godkende den anmeldte skole, inden den kan påbegynde undervisning. Godkendelsen forventes, at foreligge i april måned forud for august, hvor skolen ønsker at starte. Af lovbemærkninger kan man forstå, at ministeriet blandt andet ønsker at sikre sig, at personer eller organisationer, der tidligere har spillet en problematisk rolle i en tilsynssag på en fri grundskole om frihed- og folkestyrekravet eller uafhængighedskravet, ikke er involveret i oprettelsen af en ny skole. Ministeriet vil udarbejde en bekendtgørelse om godkendelsesprocessen, og hvilket materiale der skal indgå. I den forbindelse vil ministeriet nedsætte en ekstern arbejdsgruppe, der skal rådgive om, hvilke grundlovssikrede rettigheders overholdelse, en ny skole skal forholde sig til. Inden bekendtgørelsen skrives, vil arbejdsgruppens rapport blive forelagt aftalepartierne. Godkendelsesordningen gælder for nye skoler, der anmeldes til start i perioden 1. april 2018 og frem til den 1. august 2029. Derefter ophører godkendelsesordningen.
- Lukning af en skole uden, at der har været ført et skærpet tilsyn. Som det er nu, kan ministeren først træffe afgørelse om at lukke en skole på baggrund af et skærpet tilsyn. Med lovforslaget vil ministeren få mulighed for at lukke en skole, "hvis ministeren finder, at skolen åbenlyst ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt." - det vil sige frihed- og folkestyrekravet, herunder kravet om demokratisk dannelse og ligestilling mellem kønnene. I bemærkningerne tilføjes, at der skal være tale om "helt åbenlyse og tungtvejende grunde". Det er alene kravet om et forudgående skærpet tilsyn, der fjernes. Alle almindelige forvaltningsretlige regler med sagsoplysning, partshøring m.v. finder fortsat anvendelse. Tilsidesættelsen af det skærpede tilsyn er midlertidigt og ophører igen 31. juli 2029.
- Oprettelse af en whistleblower-ordningen, hvor alle kan henvende sig anonymt om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en fri grundskole. Til brug for ordningen opretter Undervisningsministeriet et særligt telefonnummer og en e-postadresse. Whistleblower-ordningen er ligeledes midlertidig frem til 31. juli 2029.
- Observation af bestyrelsesmøder, forældremøder og generalforsamlinger. Med forslaget får ministeriet adgang til som led i et tilsyn med overholdelse af uafhængighedskravet at deltage som observatør ved for eksempel bestyrelsesmøder. Den udvidede beføjelse er midlertidig til den 31. juli 2029.
- "Forbud" mod anonyme donationer over 20.000 kr. Hvis en skole fremover modtagen en anonym donation på over 20.000 kr., skal skolen enten returnere pengene, eller hvis dette ikke er muligt, indsætte pengene på en konto i Undervisningsministeriet. Donator kan få tilbagegivet pengene fra Undervisningsministeriet inden for en periode på 6 måneder - herefter tilfalder donationen statskassen. Bestemmelsen er tidsbegrænset til 31. juli 2029.
Herudover indeholder lovforslaget nogle mindre ændringer:
- Ved flytning fra egne lokaler til lejede lokaler skal skolen inden flytningen informere Undervisningsministeriet. Det hænger sammen med, at ministeriet har øget fokus på, at der er risiko for, at der kan være et problematisk interessesammenfald eller påvirkningsmulighed mellem udlejer og lejer af lokaler.
- Reglerne om mulig kommunal befordring af elever ved friskoler - for eksempel med en skolebus - præciseres, således at det fremgår, at kommunen ikke kan kræve betaling.
- Det præciseres, at ministeriet også kan indhente oplysninger ved skolebesøg (og ikke kun skriftligt). Det sker allerede ved almindelige tilsynsbesøg.
- En tydeliggørelse af, at lejeforhold kan indgå i ministeriets vurdering af, om skolen opfylder betingelserne for at få statstilskud.
- En ændring, der giver ministeren adgang til at indhente oplysninger fra frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud.
Selvom loven som planlagt af ministeriet vil træde i kraft pr. 1. maj 2018, vil der, som det også kan ses af ovenstående, gå nogen tid, før alle elementer er på plads. Blandt andet skal bekendtgørelsen om den nye godkendelsesordning udarbejdes, og det er ikke givet, at en whistleblower-ordning kan være på plads, ligesom der kan blive tale om konsekvensændringer i andre regelsæt, for eksempel reglen om, at en donator kan frabede sig at få oplysninger om navn og adresse offentliggjort i forbindelse med tilsynserklæringens offentliggørelse.
<link http: prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net a4365abf-f4e0-4419-9b38-3120bb681255 external-link-new-window internal-link>Udkast til lov om bedre rammer for tilsynet
