Set i lyset af den kommende ændring af ferielovgivningen er det meget vigtigt, at skolerne har fokus på at opgørelsen af den hensatte feriepengeforpligtelse pr. 31. december 2017 er retvisende.
Man kan betragte det som første skridt i forberedelsen af indfasningen af den nye ferielov.
Det betyder at skolen skal sikre sig, at eventuelle særlige feriedage og ferie optjent i 2016, og som endnu ikke er afholdt ved udgangen af 2017, skal hensættes som skyldige feriepenge. Derudover skal ferie og særlige feriedage optjent i 2017 selvfølgelig også hensættes.
Hvis feriepengeforpligtelsen ikke er retvisende, vil skolens driftsresultat heller ikke være korrekt. Glemmer skolen den skyldige forpligtelse for ferie- og særlige feriepenge for 2016 og 2017 vil resultatopgørelsen ikke have alle udgifter med – og derfor vil resultatet fremstå bedre end det reelt er.
Er der tvivl omkring hvorvidt skolen hensætter korrekt, eller omkring selve udregningen af feriepengeforpligtigelsen, anbefaler vi at skolen tager kontakt med skolens revisor.
Den nye ferielov – helt overordnet
Den nye ferielov, som forventes vedtaget af folketinget den 25. januar, indfases med en overgangsordning fra 1. september 2019 til 31. august 2020, således at loven vil være gældende fra 1. september 2020.
Princippet i den nye ferielov vil være ”samtidighedsferie” – det vil sige at den ansatte optjener ret til at holde ferie i takt med at ferien optjenes. Der optjenes fortsat 2,08 dage – en ansat vil således efter 3 måneders ansættelse kunne holde 6,24 dages ferie. En nyansat lærer pr. august 2020 vil således kunne holde ferie i efterårsferien oktober 2020 med fuld løn!
Den samlede årlige ferie er fortsat 25 dage. Hertil kommer så de særlige feriedage, der følger af overenskomstaftaler. Disse aftaler vil, har Moderniseringsstyrelsen oplyst, også blive justeret under hensyn til den nye ferielov.
Omlægningen og overgangsordning
*Ferieåret og optjeningsåret omlægges fuldstændigt. I den nuværende ordning optjener den ansatte sin ferie i kalenderåret forud det ferieår, som ferien kan afholdes, som løber fra 1. maj til 30. april. I den nye ferielov optjenes ferien fra 1. september til 31. august – og den ferien kan afholdes løbende i ferieåret, som løber fra 1. september og frem til 31. december.
For at ikre at den ferie, som den ansatte har optjent i den gamle ordning ikke går tabt, vil der være en overgangsordning fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Den dag den nye ferielov træder i kraft – den 1. september 2020 – starter den ansatte så at sige på en frisk med at optjene ferie og afvikle ferie samtidigt.
Derfor er der behov for en overgangsordning der samler op på optjent/afholdt ferie forud for 1. september 2020. Ordningen er indrettet således at al ferie optjent i de 12 måneder forud for 1. september 2020 skal gøres op som en sum, der skal indefryses, og som den ansatte først får når pågældende forlader arbejdsmarkedet. Den indfrosne sum skal – som beskrevet ovenfor – enten indbetales eller administreres af skolen.
Det lyder kompliceret – men det er faktisk ganske logisk. Når loven er vedtaget vil vi naturligvis orientere mere detaljeret både om principper og overgangsordning.
Hvad skal man ellers overveje nu? - Styrk likviditeten!
Den hensatte feriepengeforpligtelse giver skolen en indikation af, hvilket beløb der bliver indefrosset pr. 1. september 2020, når den nye ferielov træder i kraft. En skole med en lønsum på 10 millioner kr. om året vil ca. skulle indefryse 1,2 millioner kroner!
Et overslag kan beregnes således: ((skolens totale årlige ferieberettigede løn + egetbidrag til pension)/52 * 47) * 12,5%.
Det indefrosne beløb skal skolen enten indbetale til en særlig feriefond, eller skolen skal selv administrere beløbet på en særlig konto, hvor værdien løbende skal opskrives med et indeks som den særlige fond melder ud.
Friskolernes Hus er i gang med at analysere mulighederne med henblik på at fremkomme med anbefalinger senere i år, når den nye ferielov er vedtaget, og når vi ved mere om, hvad der sker med feriereglerne på lærerområdet.
Vores endelige analyse og anbefalinger vil naturligvis indeholder eksempler og argumenter.
MEN allerede nu kan vi indikere, at vores vurdering går i retning af, at det vil være en fordel for skolerne at indbetale det indefrosne beløb. Det drejer sig om ganske mange penge – derfor er det godt at kunne planlægge flere år frem, med henblik på at have den nødvendige likviditet til rådighed. Med andre ord bør likviditet være i særligt fokus allerede i år og især i budgetterne for 2019 og 2020.
