fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Dansk Friskoleforening har fået nyt logo – og nyt kaldenavn!

Fremefter kalder vi os FRISKOLERNE. Det gør vi, fordi det er lettere at huske for alle dem, vi samarbejder med, og fordi det i forvejen ofte er sådan, man omtaler os. Samtidigt skaber det en rød tråd til HØJSKOLERNE og EFTERSKOLERNE, som vi både historisk og i dag har et stærkt bånd til.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori Administrative nyheder, Presse og politik
16.01.2019

Inde bag ved – og jf. vedtægterne – hedder vi fortsat Dansk Friskoleforening, og sekretariatet kalder vi stadigt Friskolernes Hus.

Hvordan skal man tolke det nye logo?
Det nye logo er en nyfortolkning af det tidligere logos ”triskele”, som nu er omdannet til organiske blade, der signalerer ”bevægelse” – både i konkret betydning og som den bevægelse, foreningen er. Logoet skal signalere: fællesskab, leg, mangfoldighed, sammenhørighed. På afstand er det som tandhjul, der griber ind i hinanden og skaber en organisk forbindelse.

Vi ønsker et logo, som både er langtidsholdbart, moderne og kan fungere både i formelle sammenhænge samtidigt med et signal om, at det hele handler om børn.

Du kommer til at møde foreningens navnetræk i forskellige variationer – se herunder. »Forskellighedernes Fællesskab« er vores tag-line, der understreger dét, vi brænder for og er sat i verden til at stå vagt om.

Sæt foreningens logo på skolens web-site
Friskolernes fællesskab er stort. 338 friskoler er medlemmer af FRISKOLERNE, og det skaber tilsammen et stort netværk og muskelkraft. Den bevidsthed skal vi hjælpe hinanden med at tage vare på. Friskoleforældre og -ansatte skal vide, at der foruden det lokale friskolefællesskab findes et landsdækkende friskolefællesskab, som bl.a. tager vare på de politiske interesser.

Gør linket til det store friskolefællesskab tydeligt via skolens hjemmeside. I finder relevante logo-filer lige til at sætte på web HER

Vi håber, I vil tage godt imod det nye navnetræk og logo.

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12