Bedre dækning til skoler med specialundervisningselever
I Dansk Friskoleforening er vi meget tilfredse med, at ministeren med den fremlagte finanslov anerkender, at der skal være en bedre dækningsgrad for specialundervisningen på friskoler og private grundskoler.
Det flugter godt med intentionerne bag den nye specialundervisningslov, som netop har haft til hensigt at styrke dette område. Loven, som blev vedtaget i foråret 2015, forlader den cpr-baserede tankegang og erstatter den med en tilskudstænkning, der lægger op til en samlet indsats på skolen.
Fremover vil specialundervisningstilskud udløses med tre forskellige takster for specialundervisningselev 1, 2 og 3 (og herover - se forrige side). Desuden får friskoler og private grundskoler nu lovhjemmel til at lave "profilskoler", som udløser et ekstratilskud pr. elev og samtidigt indebærer et særligt tilsyn m.v. De nye regler er først gældende fra august 2016.
I Dansk Friskoleforening har vi arbejdet målrettet på en forbedret dækningsgrad for specialundervisningselever. Fordi vi synes, det kun er rimeligt, at de skoler, der løfter opgaverne, også skal sikres et fornuftigt tilskud. I mange år har specialundervisningsområdet ganske enkelt været underfinansieret, så skolerne har måtte løfte udgiftstunge specialundervisningsopgaver med en dækningsgrad på 25-40%. Vi synes ikke, denne situation er holdbar for skolernes muligheder for at løfte vigtige sociale opgaver. Og vi mener heller ikke, det er rimeligt, at familier med specialundervisningskrævende børn reelt er indskrænket i deres ret til at vælge skole, idet en del skoler har måtte takke nej til elever med specialundervisningsbehov, så længe tilskudsdækningen har været utilstrækkelig.
Den fremlagte finanslov for 2016 viser, at ministeriet har givet Dansk Friskoleforening ret i, at der er behov for at styrke specialundervisningsområdet på friskoler og private grundskoler. Det er vi naturligvis tilfredse med, men samtidigt er virkeligheden jo også, at specialundervisningspuljen afsnøres af det samlede statstilskud, hvorfor der hele tiden må være en balance i forhold til, hvor mange midler, der fratrækkes normalundervisningsområdet.
På den lange bane vil vi arbejde for større gennemsigtighed i forhold til, hvordan specialundervisningselever konteres i kommunalt regi, så vi sikrer os, at der er en reel kobling mellem udgifterne i kommunalt regi og i friskoleregi.
Lockouten i 2013 rammer friskolerne økonomisk hårdt i 2016
Friskoler og private grundskolers statstilskud beregnes på baggrund af udgifterne i folkeskolen 3 år tidligere. Derfor bliver friskoler og private grundskoler i 2016 ramt af de besparelser, som lockouten medførte i 2013 i folkeskoleregi svarende til 1/12 af de samlede udgifter (en måneds sparede lønninger).
BDO anslår, at lockouten sparede friskolerne og de private grundskoler for 80 mio. kr. i 2013. Til gengæld viser Dansk Friskoleforenings interne undersøgelse, at 80% af friskolerne gennemførte erstatningsundervisning i 2013/14, hvilket har medført en merudgift i 2013 og 2014.
Det samlede sektorregnskab viste i 2014, at 1/3 af skolerne gav underskud. Faktisk er der kun en meget beskeden overskudsgrad i sektoren på 0,9%, hvor ministeriet anbefaler en overskudsgrad på 2%. Det siger derfor sig selv, at en så kraftig nedjustering af statstilskuddet, som finanslov 2016 lægger op til, vil omdanne sektorens beskedne overskud til et reelt underskud. Det ser vi på med stor alvor.
Vi kan se, at det især er skoler under 200 elever, der har underskud eller forholdsvist små overskud. Denne udvikling er faretruende og kalder på politisk opmærksomhed. I Dansk Friskoleforening arbejder vi derfor hårdt på at få politisk bevågenhed og anerkendelse af problemet, og vi mener, løsningen er at opjustere den såkaldte "koblingsprocent", som tidligere lå på 75%, og i dag er på 71%.
Der er brug for politisk vilje til at håndhæve intentionerne bag grundlovens §76
Friskolerne har skullet spare mere end folkeskolerne i perioden 2010 - 2014 (grundet genopretningspakken), hvilket i sig selv er problematisk og vanskeligt at se rimeligheden i. Samtidigt har der været en mangeårig underfinansiering af specialundervisningseleverne i friskole- og privatskoleregi. Desuden ramte "dispositionsbegrænsningen" skolerne i foråret 2015.
Alt dette tilsammen bevirker, at vi er nået til et punkt, hvor bukserne nemt kan revne. Der er brug for, at vi sammen laver larm og sikrer os, at så mange politikere - på lokal- og landsplan - som muligt kender til sagens kerne. Der skal politisk vilje til at ændre forholdene, så den aktuelle situation ikke resulterer i skolelukninger.
Der er både behov for en løsning her og nu, men der er også behov for en langsigtet løsning som en konkret hjælp til de mange skoler, der kører på pumperne. Vi har brug for politiske signaler, der anerkender problemerne og som signalerer, at der fortsat er opbakning til, at vi i Danmark sætter pris på retten til at vælge alternativt.
