fjern søgeboks

Forslag om kommunalt tilsyn på alle friskoler

Socialdemokratiet mener, der skal strammes (endnu mere) på tilsynet.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
07.04.16

Regeringen har sammen med Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti foreslået en række straminger af tilsynet på friskolerne. Det sker efter en stribe udsendelser på TV2.

Stramningerne indebærer blandt andet, at habilitetsbestemmelserne for tilsynsførende skærpes, at valgperioden gøres kortere, at man maksimalt kan føre tilsyn med 5 skoler ad gangen m.v. Desuden foreslås det at indskrive et krav om »demokratisk dannelse«. Dette krav kendes allerede fra Efterskoler og Frie Fagskoler. Forslaget rummer også mulighed for at indsætte observatører i en fri grundskoles bestyrelse samt indkalde en elev til samtale udenom skolens leder og lærere. Nicolai Wammen (S) mener dog ikke, de foreslåede stramninger er tilstrækkelige. 

Forældrene fratages ansvaret for tilsynet
Derfor har Socialdemokratiet nu foreslået endnu videre stramninger. Forslagene går ud på, at fratage den enkelte skole retten til selv at vælge tilsynsførende og istedet lade dette overgå til kommunen. Desuden skal kommunen have mulighed for at indsætte observatører ved bestyrelsesmøder, forældremøder m.v. Kommunen skal også have mulighed for at komme på uanmeldte tilsynsbesøg.

»Det her forslag virker ret uigennemtænkt og er på alle måder et opgør med vores tradition for, at forældrene kan tage ansvar for deres børns undervisning, herunder det tilsyn, som skal vælges til at sikre kvaliteten«, siger formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen. 

Tilsynsrapport vurderer, at tilsynet på friskolerne er velfungerende
Rambøll har for Undervisningsministeriet i foråret 2015 udarbejdet en evalueringsrapport om tilsynet på de frie grundskoler. Konklusionerne heri er, at tilsynet er blevet styrket over de senere år og generelt set vurderes at være velfungerende. 

I rapporten anbefales det, at der arbejdes på at styrke uvildigheden af det eksterne tilsyn på alle de frie grundskoler, der vælger brug af ekstern tilsynsførende. Desuden anbefales det, at der arbejdes på at indskærpe overfor skolerne, at tilsynserklæringen skal leve op til bekendtgørelsens krav. 

»Man kan spørge sig selv om, hvad det er for tvingende omstændigheder, der gør, at politikerne på trods af en ret udramatisk evalueringsrapport af tilsynet alligevel ønsker at stramme reglerne. Hvis ministeriet er vidende om, at nogle skoler misbruger loven, så bør de da skynde sig at få disse skoler undersøgt. Det har de alle ønskelige værktøjer til at gøre allerede i dag«, påpeger Peter Bendix Pedersen.

<link fileadmin user_upload nyheder april_-_juli_16 download file>Læs evalueringsrapport om tilsynet på de frie grundskoler
Find indslag om forslaget på Tv2 Play onsdag den 6. april 22.30 med deltagelse af Morten May fra Byens Skole, samt torsdag den 7. april 7.00 med deltagelse af Peter Bendix Pedersen (Dansk Friskoleforening) samt Ayoub Chahine fra Al Salahiyah-Skolen.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12