Ved folkemødet på Bornholm kunne alle stille et skriftligt spørgsmål om de frie grundskoler. Nogle af spørgsmålene blev genstand for debat ved en politisk paneldebat i Allinge Røgeri fredag den 15. juni.
Herunder kan du se nogle af de spørgsmål, vi indsamlede blandt deltagerne ved Folkemødet. Efter nogle af spørgsmålene er der indsat et konkret svar, mens andre er mere henvendt til en politisk besvarelse...
Du er meget velkommen til at bidrage til besvarelserne ved at kommentere nederst på denne side.
Spørgsmål til de frie grundskoler - stillet ved Folkemødet 2012
- Gælder samme krav til fagligheden i de frie grundskoler som i folkeskolen? Svar: Friskolerne skal overordnet set levere en undervisning, der »står mål med undervisningen i folkeskolen«.
- Hvor stort er det gennemsnitlige elevtal pr. klasse i de frie grundskoler og i folkeskolen? Svar: Det gennemsnitlige elevtal i folkeskolen er 380 elever med en gennemsnitlig klassekvotient 19,4 elever. I de frie grundskoler er det gennemsnitlige elevtal 196 med en klassekvotient 15,6 elever. Blandt Dansk Friskoleforenings medlemsskoler er det gennemsnitlige elevtal 124 elever.
- Hvor meget koster en elev i de frie grundskoler i forhold til en elev i folkeskolen? Svar: Overordnet set modtager en friskoleelev 73 pct. af udgiften til en folkeskoleelev. Hertil kommer forældrebetalingen, som gennemsnitligt udgør ca. 12.000 kr. årligt blandt Dansk Friskoleforenings medlemsskoler.
- Hvilke forpligtelser har kommunen i forhold til de frie grundskoler (PPR etc.)? Svar: Kommunen skal tilbyde PPR, tandpleje og sundhedspleje.
- Er det kun de riges børn, der går i privatskole? Svar: Nej. en <link internal-link internal link in current>socioøkonomisk analyse har vist, at der er flere ligheder end forskelle, når man sammenligner elevklientellet i de to skoleformer. For at sikre alle lige adgang til det frie skolevalg er der afsat en »fripladspulje« til familier med trængt økonomi.
- Er undervisningsresultaterne højere på de frie grundskoler end på kommunale skoler? Svar: Ja. De frie grundskoler rangerer gennemsnitligt højere end folkeskolerne. <link http: www.uvm.dk service statistik statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler statistik-om-elever-i-folkeskolen-og-frie-skoler karakterer-i-grundskolen external-link-new-window external link in new>Se karakterer i grundskolen. Et notat fra den 25. juni 2012 viser, at også elever med svag social baggrund bliver løftet mere i de frie grundskoler - se <link http: uvm.dk service statistik statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler statistik-om-elever-i-folkeskolen-og-frie-skoler sociooekonomisk-reference-for-grundskolekarakterer external-link-new-window external link in new>notat om socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer
- Hvilke reguleringer kan man pege på, som i dag virker hæmmende i forhold til kreativ og fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsen af børn? Har de frie grundskoler frie rammer nok?
- Hvordan kan de frie grundskoler bidrage til sammenhængskraften? og er disse skoler altid et tegn på »opsplitning«?
- Kan fri- og privatskolerne noget, som folkeskolernes ikke kan?
- Kan folkeskolen noget, fri- og privatskolerne ikke kan?
- Skal alle have råd til at vælge en fri grundskole?
