fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Ingen forskelle på friskole- og folkeskoleelevers sociale baggrund

Ny analyse om socioøkonomiske forhold i grundskolen.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori Presse og politik
18.06.2017

Analyse og Tal har offentliggjort en ny analyse om de socioøkonomiske forhold i grundskolen. Analysen viser, at elevsammensætningen på friskoler ikke adskiller sig væsentligt fra elevsammensætningen på folkeskoler ud fra de mest centrale socioøkonomiske og demografiske parametre.

Når man måler på forældres indkomst, uddannelse samt elevens udsathed - er der ingen nævneværdige forskelle på elever i folkeskoler og friskoler.

Analysen bekræfter dermed, at friskolerne er en skoleform, der på de socioøkonomiske parametre ligner folkeskolerne og har en tilsvarende social og inkluderende profil.

Friskoler løfter opgaven som lokalskoler
Den offentlige debat om friskoler og folkeskoler handler oftest om forholdene i København, men analysen viser også, at friskolerne fylder både i byerne og på landet. Denne pointe er vigtig i debatten om skole, uddannelse og sammenhængskraft.

Den geografiske fordeling af eleverne udgør den største forskel mellem folkeskoler og friskoler. Der er en stærk tendens til, at friskoler åbner i tyndtbefolkede områder, i takt med at folkeskolerne lukker eller samler sig i større byer. Friskolerne løfter i stigende grad opgaven som lokalskole, når kommunerne har opgivet, hvilket er med til at forklare, at forældrekredsen er bredt sammensat.

Forskel på friskoler og privatskoler
Skoledebatten i Danmark tegner ofte et forholdsvist unuanceret billede af de frie grundskoler. Analysen kan være med til at give nye facetter, idet virkeligheden også er, at der er markante forskelle på skolerne i denne sektor.

Privatskoler og friskoler deler lovgrundlag og tilskudssystem, men der er et stort behov for at skelne, når der i offentligheden tales om sektorens manglende sociale ansvarlighed. Her går friskolerne fri, og denne nuance ønsker Dansk Friskoleforening at understrege med den nye analyse.

 

Analysen: Friskolernes elever. Registerbaseret sammenligning af friskole- og folkeskoleelevers sociale baggrund (pdf)

 

 

Hovedkonklusioner
Den overordnede konklusion på undersøgelsen er, at elevsammensætningen på friskoler i dag ikke adskiller sig væsentligt fra elevsammensætningen på folkeskoler, når det gælder forældrenes indkomst, uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, etnicitet og civilstatus. Tidligere har der været forskelle i forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, men disse forskelle har udlignet sig over årene. Den mest markante forskel mellem skoleformerne, der også er blevet forstærket fra 2008 til 2016, er en overrepræsentation af friskoleelever i landets allermindste byer.

Socioøkonomisk baggrund: Friskoleelever har tidligere adskilt sig fra folkeskoleelever ved, at en større andel kommer fra lavindkomstfamilier og en mindre andel fra højindkomstfamilier. Forskellen er dog minimeret over de sidste otte år, så de to grupper af forældre i dag ligner hinanden indkomstmæssigt. Desuden ses en udligning af indkomstforskellene fra 1. klasse til 8. klasse i samme år. I 8. klasse 2016 er der således ikke en systematisk forskel på forældregruppernes indkomstniveauer.

Forældre til friskoleelever har tidligere haft et højere uddannelsesniveau end forældre til folkeskoleelever. De to forældregrupper nærmer sig dog hinanden over tid, hvad angår uddannelsesniveau, så der i 1. klasse 2016 ikke er nævneværdig forskel på forældrenes uddannelsesbaggrund.

Også andelen af ikke-beskæftigede er lige stor blandt de to skoleformer. Samlet set udgør socioøkonomiske parametre således ikke et skel imellem de to elevpopulationer – i hvert fald når vi ser på de seneste år. 

Geografi: Den geografiske fordeling af eleverne udgør den største forskel mellem folkeskoler og friskoler. Det må naturligvis ses i lyset af, hvor i landet friskolerne er placeret. I 2016 boede hver tredje friskoleelev i en af Danmarks mindste byer. For nogle år tilbage adskilte de to elevpopulationer sig også geografisk fra hinanden ved, at friskoleeleverne oftere end folkeskoleeleverne boede i Hovedstaden. Det er dog kun en ubetydelig overrepræsentation i dag. Elevernes fordeling afspejler en tendens til, at friskoler åbner i tyndtbefolkede områder i takt med, at folkeskolerne lukker eller samler sig i større byer.

Udsathed: Der er ingen forskel mellem friskoleelever og folkeskoleelever i andelen af udsatte, når man følger det mål for udsathed, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2016) anvender i en lignende undersøgelse. Der er en svag overvægt af udsatte i 1. klasse i 2008 blandt friskoleelever, men både stigning i klassetrin og årene frem til i dag udligner dette. 

I herkomst og familietype, der sammen med indkomst, uddannelse og beskæftigelse udgør målet for udsathed, ses ingen store forskelle på folkeskole- og friskoleelever. Der er omkring 2 procentpoint flere efterkommere af indvandrere i friskolerne, og omkring 2 procentpoint fær-re indvandrere.

 

Undersøgelsen er bestilt af Dansk Friskoleforening og udført af analysebureauet Analyse & Tal. Kontakt: Maren Skotte, 20498503 eller Sune Jon Hansen, 28743329 – Dansk Friskoleforening, www.friskoler.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12