fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Demokratiet har ingen trosbekendelse

PBP_Q4A3364w.jpg

Kronik: Demokratiet har ingen trosbekendelse

Af Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, peter(at)friskoler.dk, 40422027
Bragt i Politiken, 5. oktober 2016


Regeringen er med et nyt forslag ved at sætte en stærk dansk tradition over styr. Det handler om muligheden for at kunne tænke og tale frit.

VI TALER OG skriver meget om demokrati, ytringsfrihed og danskhed for tiden.

Begreberne bruges og misbruges i flæng, og der kæmpes hårdt om definitionsmagten.

Hvem er det ' vi', der kan betvivle, betinge og fradømme medborgerskabet for et mere eller mindre veldefineret ' dem'? Men er politikerne bevidste om det skred, vi er vidner til? Sproget og tonen er ændret. Langsomt og næsten umærkeligt er vi ved at acceptere en komplet omkalfatring af vores forståelse af begreberne frihed og demokrati - for slet ikke at tale om danskhed.

Friskolerne er som så mange andre ramt af de meget virkelige, konkrete politiske konsekvenser og beslutninger, som debatten fører med sig. En ny lovpakke - ' radikaliseringspakken' - fremsættes i denne uge med det formål at dæmme op for religiøse ekstremister. Lovpakken er en udløber af den aftale, som Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Konservative indgik i juni efter TV 2-programserien ' Moskeerne bag sløret' samt Radio24syv, der først gik på jagt efter brodne kar på friskoler med muslimske værdier og senere kristne friskoler.

ET AF DE sværeste aspekter at forstå ved demokratiet er den næsten uindskrænkede frihed, som borgerne nyder i en demokratisk retsstat som Danmark. Det er helt åbenlyst også svært at holde fast i for de 179 medborgere, vi har valgt til Folketinget.

Vi har en stærk dansk tradition for at fortolke demokrati som muligheden for at kunne tænke og tale frit. Og vi har skabt et samfund med tradition for, at argumenter og holdninger brydes på tolerancens vilkår, som grundlag for oplysning, dannelse og demokratisk medborgerskab.Frihed for Loke såvel som for Thor, som N. F. S Grundtvig skrev i 1832. Det synspunkt har haft stor indflydelse på vores opfattelse af det danske folkestyres evne til at skabe talerum for alle synsvinkler.

"Samfundet skal ikke være til grin for vores egne penge", sagde kirke- og kulturminister Bertel Haarder i foråret, da partierne var blevet enige om at stramme lovgivningen for at dæmme op for radikalisering og antidemokratiske kræfter i Danmark. Men det er lige nøjagtig, hvad man risikerer i et demokrati: at blive til grin for sine egne penge! DE GRUNDLÆGGENDE frihedsrettigheder er på en og samme tid demokratiets styrke og dets akilleshæl. Friheden gælder nemlig også de borgere i et demokratisk samfund, som mener - og offentligt ytrer - at demokratiet bør afskaffes. På den måde indeholder demokratiet kimen til sin egen undergang. Og derfor er demokratiet blevet kaldt den mindst ringe løsning.

Det kan godt være ret stærk kost for unge mennesker at finde ud af, hvor åbent og tilsyneladende sårbart vores verden er konstrueret. Men det er en del af den dannelsesopgave, vi i grundskolen har påtaget os: at forklare hvorfor netop den svaghed er indbygget i vores demokrati, og hvordan den kan vendes til en styrke.

Derfor bekymrer det os i Dansk Friskoleforening, når man nu skriver ind i lovgivningen, at skolerne skal sikre demokratisk dannelse, og at dette skal forstås på en helt særlig måde. Skolen skal nu indpode en særlig kærlighed til demokratiet.

Det er selvmodsigende.

VI MENER, det er et bærende princip ved demokratiet, at man aldrig ved lov er tvunget til at mene eller føle noget som helst. Heller ikke en særlig veneration for demokratiet.

Selv om frihedsparadokset i det moderne demokrati er en kilde til megen diskussion i klasseværelserne, er det faktisk endnu sværere at forklare unge mennesker, at kernen i demokratiets frihedsbegreb skulle være en form for tvang.

Danske skolebørn gennemskuer nemlig forbavsende hurtigt, at den form for sindelagskontrol - altså tvungen kærlighed til demokratiet - overhovedet ikke adskiller sig fra al mulig anden sindelagskontrol ovre i den antidemokratiske lejr.

Det kan godt undre os voksne i skoleverdenen, at det ikke er lige så let gennemskueligt for vores politikere.

Især kan det undre os, at mange - men dog ikke alle - erklærede liberale kræfter er med på den vogn, der vil installere tvang inde i kernen af friheden. Har man mon glemt sin politiske barnelærdom? Har man glemt, at demokratiske principper skal stå deres prøve, netop når de er under pres? Eller har man afsvoret alle principper og styrer efter, hvad man tror sikrer et genvalg? DER ER NATURLIGVIS en særlig dannelsesopgave forgrundskolen igennem undervisning og i hele skolens virksomhed at "forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene". Det er allerede i dag skrevet ind i friskoleloven.

Den opgave er vi glade for, og den går vi op i med liv og sjæl. Faktisk er det hjerteblod for os. Vi gør nye generationer i stand til at deltage i det danske folkestyre på en kvalificeret, oplyst måde og med alle de rettigheder og forpligtelser, det indebærer. Vi uddanner nye danske medborgere, og det er vi stolte af.

Vi lærer de unge mennesker om staten og dens funktioner og om magtens tredeling.

Vi lærer dem om parlamentarisme og om at møde argument med argument.

Vi lærer dem, at det er langt at foretrække, at selv eventuelle modstandere af demokratiet får lov at ytre sig med deres antidemokratiske holdninger, fordi man så kan kende dem og imødegå deres argumenter.

Det er nemlig demokratiets styrke, at alle holdninger kan komme op til over-fladen og blive diskuteret i stedet for at blive holdt i det skjulte af frygt for repressalier.

KONTROL AF SINDET hører ganske andre tider og regimer til. At skulle elske og indoptage demokratiet på en særlig måde begrænser åndsfriheden, der sammen med mindretalsbeskyttelse har været centrale begreber i den danske skolelovgivning siden 1855.

Det er blandt andet derfor, vi har en skoletradition med frie skoler for børn, unge og voksne, som er enestående i verden, og som afspejler en dansk måde at fortolke demokratiet på.

Målet kan ikke være at ensrette det danske skolesystem, og derfor må vi turde en skolelov, der sikrer mangfoldighed og frihed til at lave værdibårne skoler.

Professor Vincent F. Hendricks taler om pluralistisk ignorance. Det sker, når vi kollektivt tillægger et emne eller en historie større værdi, end den reelt kan holde til. Vi liker, kommenterer og deler på de sociale medier, og pludselig har vi accepteret en norm, fordi det virker, som om alle andre er enige.

Vincent F. Hendricks peger på, at vi lever i det det postfaktuelle demokrati, hvor breaking news står i høj kurs, og hvor vejen fra en medieskabt historie til konkret lovgivning ikke synes at være lang.

Derfor har vi også været vidner til, at flere politikere, herunder både venstrepolitikere og socialdemokratiske politikere, gentagne gange refererer til eksempelvis programserien ' Moskeerne bag sløret' eller Ahmet Akkaris bog ' Min afsked med islamismen' som fuldgyldige sandhedskilder, der kan bruges som argument for at stramme lovgivningen.

Men hvis vi tillader et lemfældigt forhold til sandhed, er der vel risiko for, at vi også får et alt for lemfældigt forhold til demokrati? DET ER ØDELÆGGENDE for vores demokratiforståelse, når de, der skal lede os, i stedet lader sig lede af folkestemninger.

Vi er lige nu ved kollektivt at acceptere, at religiøse miljøer, herunder især muslimske miljøer, per definition er et særlig farligt område. Lad os lige minde hinanden om, at vi i Danmark har religionsfrihed.

Hvis vi udrangerer religion som et særlig farligt felt, er vi i gang med at underminere en af de særligt danske værdier, der i øjeblikket tales så indædt og indforstået om, på trods af at selv Dansk Folkeparti har vanskeligt ved at sætte det på formel.

"You can have it in any color - as long as it's black!", svarede Henry Ford ved præsentationen af den første masseproducerede Ford T adspurgt af en nysgerrig kommende bilejer. Vores politikere siger lige nu til eleverne i friskoler og private grundskoler, at de er frie til at elske lige, hvad de vil, så længe det er demokratiet, de elsker. Det er der måske en dybere sandhed i, men det er i så fald en sandhed, der ikke skal manifesteres i en lovparagraf.

Den dybere sandhed skulle gerne gå op for de kommende generationer, ved at vi, og vores politikere, holder fast i de grundlæggende frihedsprincipper i demokratiet, samtidig med at vi lærer børn og unge at begå sig og engagere sig i folkestyret, i det frie foreningsliv, kultur-og åndslivet og civilsamfundet.

Kærlighed til noget eller nogen kan man ikke tvinge frem. Den skal opstå af sig selv. Det kan sikkert være angstprovokerende for en kontrolfikseret politisk klasse at være så tillidsfuld. Men der er ingen vej udenom. Vi kan vende Lenins gamle bonmot på hovedet og sige, at (et minimum af) kontrol er godt, men tillid er (meget) bedre. I hvert fald for et demokrati.

VI SKAL LÆRE vores børn om frihed, om folkestyre og om pligter og rettigheder i et demokratisk samfund. Vi skal også lære dem ikke at tage de demokratiske rettigheder for givet. Det gør vi blandt andet gennem historieundervisningen. Og i dansk. Og senere i samfundsfag. Vi gør det også i den måde, vi lader dem komme til orde over for hinanden på i diskussioner i klasseværelset og i elevpolitiske organer. I det hele taget er det oplysning, diskussion og deltagelse, der er vejen frem.

Demokratisk dannelse er i lovgivningssammenhæng desuden et alt for upræcist begreb. Hvordan fører man tilsyn med demokratisk dannelse? Og hvornår bliver man erklæret udemokratisk? Det væsentligste sigte med al undervisning må være, at eleverne myndiggøres og dannes, så de er i stand til at indgå i et samfund bygget på frihed og folkestyre.

Demokrati kan ikke være målet i sig selv.

Så hvad er det for et monster, vi ser for os, som giver politikerne carte blanche til at forrykke vores demokratiforståelse? Det forekommer at være aldeles overdrevet at ville stramme friskolelovgivningen (igen) på trods af fuldkommen mangel på konkrete fortilfælde, der skulle begrunde dette.

Når man gransker de konkrete faktuelle tilsynssager gennem de seneste 15 år, findes der ikke belæg for, at skoler med for eksempel muslimske værdier skulle udgøre et særligt trusselsbillede.

Snarere tværtimod.

Disse skoler er måske det allerbedste værn mod antidemokratiske kræfter, fordi skolerne lykkes med at skabe mønsterbrydere og sikrer eleverne videre uddannelse og dermed en plads i samfundet.

DEN FORELIGGENDE lovpakke er udtryk for en mistillidstankegang møntet på en meget lille gruppe friskoler med muslimske værdier, der mistænkeliggøres i en grad, der er helt urimelig i forhold til virkeligheden.

Resultatet er, at en hel skoleform skal bøde for en (unødvendig) symbolpolitik.Vi skal passe på med retorikken. Den kan slå hårdt, og når vi gennem sproget marginaliserer og dømmer en gruppe medborgere alene på grund af deres eventuelle religiøse ståsted eller etnicitet, piller vi ved den traditionelle danske forståelse af demokrati som en samværsform, der respekterer og anerkender forskelligheder.

Vi skal holde fast i, at når vi i Danmark har frie skoler, er det ikke på grund af en bestemt skolepolitisk opfattelse, men på grund af en særlig dansk demokratiopfattelse med plads til mangfoldighed. Og vi skal holde fast i den værdighed, der ligger i, at vi diskuterer og ytrer os på baggrund af viden - og ikke blot hurtige informationer, der let kan føre til en form for kollektiv bevidsthed uden nævneværdig saglighed.

DEMOKRATI HANDLER ikke blot om at have en stemme, men om at have en oplyst stemme og dernæst bruge den med omhu.

Det er dét, vi lærer eleverne i skolen, og politikerne skal holde tungen lige i munden som de demokratiske forbilleder, de skal være.

For hvad nytter panser og plade, når døden kommer indefra? Der er helt sikkert antidemokratiske kræfter, der truer det danske demokrati. Vi skal selvfølgelig tage alle de forholdsregler, vi kan, mod disse kræfter. Men vi skal frem for alt undgå at tage skridt til at afmontere demokratiet indefra, mens vi har blikket stift rettet ud i mørket mod mere eller mindre veldefinerede fjender og - i mange tilfælde - medieskabte myter.

Man kan ikke beskytte de demokratiske frihedsrettigheder ved at nedlægge dem eller installere tvang som kernen i vores frihed. Demokratiet har ingen trosbekendelse.

Det har en forfatning og hviler på et fundament af principielle rettigheder og pligter. Det skulle det gerne blive ved med at gøre - også her i Danmark.

PETER BENDIX PEDERSEN.

Læs lovforslaget samt Dansk Friskoleforenings høringssvar

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12