Materialer fra Netværksdagen den 19. november:
PRØVEFRIE SKOLER TIL FORETRÆDE PÅ CHRISTIANSBORG
Den 23. oktober 2018 drog repræsentanter fra prøvefrie friskoler til foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg.
De havde to vigtige budskaber: Giv elever fra prøvefrie friskoler samme ret til optag på ungdomsuddannelser, som alle andre. Og anerkend de udtalelser, som de prøvefrie skoler laver om elevernes sociale, personlige og faglige formåen.
Det var en glad lille delegation, der kom ud fra foretrædet. “Det var en mega god oplevelse. Politikerne var meget lydhøre og interesserede, og det blev endda nævnt, at den måde vi gør det på måske kan inspirere folkeskolerne”, sagde en glad skoleleder fra Middelfart Friskole - Helle Joergensen.
Øvrige deltagere var Kirsten Thomsen
fra Gjerndrup Friskole samt Nina Stilling og Lars G. Hadsten fra Holstebro Friskole.
Fra 'kaffemøder' til workshop
I september måned inviterede netværket til i alt 4 'kaffemøder' landet over.
Der var stor interesse for møderne, og der kom mange gode input og potentielle netværk ud af det.
Se med her, hvad initiativtagerne Helle Jørgensen, Middelfart Friskole og Kirsten Thomsen, Gjerndrup Friskole, fortæller om udbyttet af møderne - med invitation til at komme med den 19. november 2018.